Offerfonden støtter Blossoms arbejde med voldsramte kvinder

Offerfonden giver flot bevilling på 500.000 kroner til Blossoms projekt “Sammen Om Fremtiden”.

Offerfonden støtter Blossoms arbejde med voldsramte kvinder

Offerfonden støtter Blossoms arbejde med voldsramte kvinder

Offerfonden giver flot bevilling på 500.000 kroner til Blossoms projekt “Sammen Om Fremtiden”, og bidrager til, at vi kan fortsætte vores arbejde med at hjælpe voldsramte kvinder i 2023, 2024 og 2025.

I Blossom er vi taknemmelige for, at vi har fået en bevilling fra Offerfonden, så vi kan fortsætte vores arbejde med at udvikle og afholde gruppeforløb for kvinder, der har været udsat for vold i en nær relation. Vi afholder allerede forløb både i København og Aarhus, og vi er glade for, at vi nu kan tilbyde hjælp og støtte til flere kvinder rundt om i landet, nu og de næste par år.

Flere og flere kvinder søger hjælp hos landets krisecentre, og det er derfor afgørende med et øget fokus på at hjælpe kvinderne videre fra krisecenter til egen bolig. Det bidrager Blossoms Sammen Om Fremtiden til. Vi tilbyder 10-ugers samtalebaserede gruppeforløb til kvinder, der har været udsat for vold i en nær relation, og har, eller for nylig har haft, ophold på et krisecenter. Krisecentrene gør i forvejen et stort og flot stykke arbejde i denne svære overgang, og dette arbejde er vi glade for, at vi kan bidrage til. Forløbet har et fremadskuende fokus, og sammen støtter vi kvinderne i at komme godt ind i en god og voldsfri fremtid.

Er du interesseret i at få et forløb til jeres krisecenter eller jeres kommune, eller er du blot interesseret i at høre mere om Sammen Om Fremtiden? Så kontakt: bianca@blossom.ngo for mere information.