WeCare

WeCare bags hjælper
socialt udsatte kvinder

WeCare hygiejnetasker bliver uddelt gennem Blossoms samarbejdspartnere til socialt udsatte kvinder for at hjælpe dem til en nemmere hverdag. Som frivillig kan du være med til at sy og pakke tasker. Læs hvordan nedenfor eller tilmeld dig som frivillig her.
Bliv frivillig

WeCare bags letter hverdagen

Kvinder i udsatte situationer har brug for støtte til en hverdag, der kan være svær. Også på det praktiske niveau.

Derfor hjælper Blossom kvinder i hjemløshed og prostitution med at tage vare på deres hygiejne i menstruationsperioden. Vi engagerer frivillige, lokalsamfund og virksomheder i at indsamle og pakke hygiejneprodukter til kvinder i pæne og praktiske toilettasker.

Sammen med et personligt kort bliver WeCare bags uddelt af medarbejdere på herberger, væresteder og gadeplan, som har direkte daglig kontakt til kvinderne.

Taskerne indeholder desinfektionsservietter for at støtte op om gadehjemløse kvinders mulighed for at tage vare på sig selv i tider med ekstra smitterisiko.

Hvad går det ud på?
WeCare bags er hjemmesyede tasker, lavet af stofrester, som vi pakker hygiejneartiklerne i og giver til kvinderne. Har du lyst til at sy WeCare tasker, så har vi mønsteret, du kan sy efter.
Hvor meget tid tager det?
Du bestemmer selv, hvornår du vil sy taskerne, og hvor mange, du vil lave. Vi kan aftale afhentning, hvis du ikke selv kan komme forbi os med dem.
Hvem får gavn af taskerne?
Når du bruger tid på at sy eller pakke tasker og skrive et kort til kvinderne, sender du et vigtigt budskab til dem om, at du og andre bekymrer sig om dem. På den måde giver du noget videre - både praktisk og følelsesmæssigt.

Afhold et pakkeevent

Som frivillig i Blossom kan du selv være med til at afholde et pakkeevent. Du kan fx høre dine kolleger, om I skal være sammen om det, eller en gruppe venner. Vi afholder kun pakkeevents for grupper, hvor det er aftalt individuelt, da vi af erfaring ved det skaber den bedste dynamik omkring lige netop dette frivillige arbejde.

Du vil nok synes om at afholde et pakkeevent, hvis du kan genkende dig selv i dette:

  • Du er social og vil gerne lave noget, som kan gøres på en enkelt aften sammen med mennesker, du kender i forvejen
  • Du kan godt lige at vide, at det, du gør, gør en konkret forskel for den, som modtager det
  • Du er som frivillig glad for at vide, at din indsats bliver skabt under klare rammer og ikke forpligter dig til mere end det
  • Du er praktisk eller kreativ og kan lide at skabe noget ved at sy eller pakke
Mød en frivillig
Hør hvordan du kan bidrage til at sy eller pakke WeCare hygiejnetasker.
Megan, Zendesk
"Blossom is a great partner for Zendesk. Their partnerships have allowed our employees to learn more about what challenges low-income women face and make a real positive impact on change. Working with Blossom is a seamless process. They are quick to respond and and work to create a mutually beneficial relationship."
Det siger modtagerne
Her kan du læse, hvad det betyder for modtagerne af WeCare bags at få hygiejnetaskerne.
Emil, medarbejder Mariatjenesten Kirkens Korshær
"Wecare taskerne betyder meget for vores kvinder. De er rigtig taknemmelige og glade for at få noget der dækker deres dagligs basale behov. Og så var det en stor succes at, der også var pakket mundbind i poserne."
Vær med til at skabe empowerment og fornyet håb blandt kvinder, som står udenfor fællesskabet og har brug for ekstra støtte.

Vi har allerede hjulpet mange kvinder og har ambitioner om at nå mange flere.

Trees Planted - Donate X Webflow Template
290+
Frivillige
Acres Restored - Donate X Webflow Template
60,400+
Timers frivilligt arbejde
Live Changed - Donate X Webflow Template
73+
Mentorforløb
Animals Saved - Donate X Webflow Template
980+
WeCare Bags
CO2 Tons Restored - Donate X Webflow Template
309+
Kvinder blomstret
Ved at klikke på "Accepter", accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere webstedsbrug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores privatlivspolitik for mere information.