Kvinde til kvinde mentor

Støt en kvinde med minoritetsetnisk baggrund

Som frivillig Kvinde-til-Kvinde mentor støtter du en kvinde med minoritetsetnisk baggrund i at udvikle sin indre styrke og sine sociale kompetencer og kendskab til det danske samfund. Du bidrager især med dit personlige engagement og forståelse for, hvor kvinden står henne. Læs hvordan nedenfor eller tilmeld dig som frivillig her.
Bliv frivillig

Styrken i at have en mentor

Kvinder med minoritetsetnisk baggrund arbejder med at udvikle deres personlige styrke gennem vores Blooming Room kurser. Det giver dem empowerment ved at øge deres indre styrke, og de bliver bedre til at socialisere og begå sig i det danske samfund. Blandt andet gennem “det fælles tredje”, dvs. at mødes om noget, man kan tale om, fx en film eller at besøge et sted - og ved at dele deres drømme og livshistorier med hinanden.

Som Kvinde-til-Kvinde mentor støtter du en kvinde, som har gennemført Blooming Room kurset, i at arbejde videre med denne udvikling ved at mødes, tale sammen og øve dansk.

Hvad går det ud på?
Som mentor får du mulighed for at bakke op om en kvinde, som har brug for social, personlig eller sproglig sparring. Din vigtigste opgave er at støtte din mentee i at arbejde videre med sine drømme og troen på egen styrke. Vi matcher dig og din mentee ud fra jeres ønsker og baggrund.  
Hvor meget tid tager det?
Du er mentor i 6 måneder, og du og din mentee aftaler selv, hvad I skal bruge jeres møder på. I mødes typisk et par gange om måneden. Måske har I SMS-kontakt imellem jeres møder. I kan mødes mange steder, fx hos mentee på gåture eller biblioteket.
Hvem er din mulige mentee?
Kvinderne kommer fx fra Syrien, Somalia, Irak, Afghanistan men også Australien og USA. De har boet i Danmark i få eller flere år og taler dansk på forskelligt niveau. Du lærer selv om andre kulturer, når I deler af jeres livserfaringer og baggrund.

Rollen som mentor

Som frivillig i Blossom kan du være Kvinde til Kvinde mentor for en kvinde med minoritetsetnisk baggrund. Du vil nok synes om at være mentor, hvis du kan genkende dig selv i dette:

  • Du kan godt lide den nære relation, hvor du og din mentee lærer hinanden at kende
  • Du er som frivillig glad for at vide, at dit mentorforløb har klare rammer - og at du og din mentee indenfor disse rammer finder ud af, hvad I vil lave sammen
  • Du er social, empatisk og tålmodig - og kan leve med, at I ikke “når nogen vegne” - men “bare” bruger tid sammen
  • Du tager gerne ansvar for, at relationen forbliver dynamisk og initiativ til, at I mødes, da du forstår, at det nogle gange kan være svært at række ud
  • Du deler gerne dine livserfaringer med mentee, ligesom du hører om hendes, og taler om kultur og baggrund, så I begge lærer om andre kulturer
Mød en mentor
Her kan du møde frivillige, som har været Kvinde-til-Kvinde mentorer.
Linda Winger: "Man lærer meget af at være frivillig mentor"
"At være frivillig mentor har betydet, at jeg har lært en skøn syrisk kvinde og hendes to børn at kende. Vi har en rigtig god kemi og hygger os sammen. Det er super afslappende og naturligt at være sammen. Vi har valgt ikke at sætte det i faste rammer, men har i stedet aftalt at mødes efter behov. Det har betydet, at vi har haft et helt naturligt flow."

"Jeg vil absolut anbefale andre at være mentor. Det er meget lærerigt og dejligt at lære et andet menneske at kende, som man ellers ikke ville have haft kontakt med og samtidig lære en masse om en anden kultur og følge hendes udvikling."
Det siger mentees
Læs her, hvad mentees siger om at have en Kvinde-til-Kvinde mentor.
Lindas mentee fortæller, hvilken forskel Linda har gjort for hende
“Det bedste ved at have en mentor som Linda er, at jeg ikke føler mig så ensom længere. Jeg har kunnet ringe til hende, når jeg havde brug for hjælp eller bare følte mig ensom. Vi har blandt andet spist sammen, og hun har hjulpet mig med personlige ting og støttet mig, da jeg skulle finde ud af, hvilke muligheder jeg havde for at tage en uddannelse."

"Det har betydet virkelig meget for mig at have Linda som min mentor. Hun har haft åbne arme og været klar til at hjælpe mig, når jeg havde mest brug for det, og så synes hun, det er vigtigt, at jeg har det godt. Jeg kan anbefale andre at få en mentor - for hun har støttet mig og har vist mig vej i det danske samfund. "
Vær med til at skabe empowerment og fornyet håb blandt kvinder, som står udenfor fællesskabet og har brug for ekstra støtte.

Vi har allerede hjulpet mange kvinder, og har ambitioner om at nå mange flere.

Trees Planted - Donate X Webflow Template
290+
Frivillige
Acres Restored - Donate X Webflow Template
60,400+
Timers frivilligt arbejde
Live Changed - Donate X Webflow Template
73+
Mentorforløb
Animals Saved - Donate X Webflow Template
980+
WeCare Bags
CO2 Tons Restored - Donate X Webflow Template
309+
Kvinder blomstret
Ved at klikke på "Accepter", accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere webstedsbrug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores privatlivspolitik for mere information.